Sex sælger stadigvæk
Det er et kendt udsagn fra reklamebranchen
Sex sælger siger de. og det er man nok heller ikke i tvivl om når man ser hovedparten af de reklamer vi alle støder ind i hver eneste dag. Nogen gange er det meget tydeligt at det er sex der skal sælge en eller anden vare eller tjenesteydelse. Det kan for eksempel være en smuk halvnøgen kvinde på en strand der reklamerer for et rejsebureau, eller en udfordrende nedringet pige der reklamerer for en eller anden læskedrik. Her er der ofte kun fokus på hendes barm eller andre kvindelige fortrin og så varen selvfølgelig, mens hun selv er mere udvisket som person og individ. Andre gange er det mere skjult i form af symboler eller faconer på selve varen. Et af de kendte eksempler er formen på Coca Colas flasker der illuderer en kvindekrop uden på nogen måde at vise dette.